Tyrkiske rødder

UNESCO-samlingerne var til Tyrkisk Weekend i Den Gamle By i weekenden d. 24. og 25. oktober. Arrangementet var meget velbesøgt, både af gæster med og uden tyrkisk baggrund. I den anledning var der te-have og koncerter, og UNESCO-samlingerne havde genstande med fra Tyrkiet og Danmark. Heriblandt den nye samling om 'Tyrkiske Rødder i Danmark', som er ved at blive etableret. Samlingen er lavet i samarbejde med efterkommere af de tyrkiske gæstearbejdere. Genstandene blev blandt andet brugt til at snakke om fodbold, madlavning, minder fra Tyrkiet, kulturarv, danskhed og andre spændende ting.