Ny UNESCO Samling om ’at have tyrkisk baggrund’ tager form

Lørdag d. 16. maj deltog 11 personer i en workshop på Moesgaard Museum. De var indbudt af vores praktikant Marie Blæsild, som i forbindelse med sit speciale i antropologi, er igang med at undersøge, hvordan man kan lave en UNESCO Samling om at have tyrkisk baggrund i Danmark. 

 

Der var en livlig diskussion til workshoppen, hvilket peger på, at der ikke kun er én bestemt måde at forholde sig til sin tyrkiske baggrund på, men mange. Med den nye samling vil vi forsøge at favne nogle af de forskellige perspektiver.

 

Tusind tak til alle deltagerne, som gav spændende og konstruktiv feedback, samt gode forslag til genstande og temaer til den nye samling.

 

Projektet er støttet af Interkulturelt Center - Center for interkulturel viden, kultur og undervisning. http://www.ikc.dk