Fragten er blevet lettere

Henvendelse vedrørende fragt kan ske til UNESCO medarbejder Mai Kim Phuong på tlf. 23 44 76 73 eller mkp [at] moesgaardmuseum.dk 
 

Nemmere fragt

Fragten er blevet væsentligt billigere, nemmere og mere gennemskuelig til glæde for jer og os.

Vi har lavet en aftale med Danske Fragtmænd, som betyder, at selve fragten fremover vil blive bestilt centralt fra UNESCO Samlingerne både til og fra skolen.

I vil modtage fragtlabels og fragtbrev pr. mail, som I printer og sætter på samlingen, inden den afhentes. Samlingen vil blive afhentet på skolen om mandagen i skifteugen mellem kl. 13 - 15 . Hvis dette tidsrum ikke passer jer, så kontakt os for en anden aftale.

Billigere og nemmere priser

Fragt i Jylland og Fyn: Prisen for en samling uanset antal kasser er 446 kr. inkl. miljø- og trængselstillæg ex. olietillæg (ca. 16%) og moms. Herudover kommer et administrationsgebyr på 45 kr.

Fragt over Storebælt: Prisen for en samling uanset antal kasser er 724,75 kr. inkl. miljø- og trængselstillæg ex. olietillæg (ca. 16%) og moms. Herudover kommer et administrationsgebyr på 45 kr.

 

Fragt af samlinger med store kasser: Prisen er 669 kr. i Jylland og Fyn og 892 kr. over Storebælt inkl. miljø- og trængselstillæg ex. olietillæg (ca. 16%) og moms. Herudover kommer et administrationsgebyr på 45 kr.

Priserne gælder i 2018. Priserne er opdaterede 1.4.2017 efter en ny opregningsmetode, hvor miljø- og trængselstillæget indgår i grundprisen. Det er en udregning, som Danske Fragtmænd er gået over til, dog er den totale fragtomkostning den samme som i 2017.

Bemærk: Vores aftaler med CFU'erne på Fyn og i Jylland med fri fragt og med deres kørselsdage er stadig gældende. Fragtaftalen med Danske Fragtmænd gælder samlinger, der er placeret på Moesgaard Museum og UCC.