*** Corona-nyt den 2. april ***

 

Kære UNESCO lånere,

**Opdatering: vi suspenderer alle lån i skoleåret 2019/20 indtil videre. Vi åbner op så snart vi kan igen og giver besked her og på vores FB side, hvis det alligevel sker i 2019/20 **

Regeringen har for at begrænse Covid19/corona-virus-smitten i går aftes meldt en række tiltag ud, som berører både jer og Moesgaard Museum – ved en generel lukning i en periode. 

 

I morgen fredag skulle der have været byttedag for samlingerne. Af hensyn til lukningerne suspenderer vi den planlagte rotation af samlinger, og lader samlingerne stå på de skoler, de befinder sig nu. 

 

Jeg skal lige for en god ordens skyld sige, at det ikke er pga. en forventet smittefare med samlingerne: en eventuel overfladesmitte vil, iflg hotline, være forsvundet hen over weekenden (samlingerne ville blive afhentet fredag og afleveret mandag på den nye skole). Så vi gør det af hensyn til kapacitet, både jeres og vores. Så vi håber alle vil være behjælpelige med at lade samlingen forblive, på den skole den er, mens nedlukningen er i effekt.

 

Dette kommer til at betyde uregelmæssigheder ift. låneaftaler her henover foråret. I første omgang kan vi melde ud, at lån i periode 9 er suspenderet. http://www.unescosamlingerne.dk/lån/skoleår/2019-2020 . Indtil videre er lån i periode 10 stadig gældende.

Vi vil melde ud, når vi ved mere, både her på siden og på facebook

De varmeste hilsner

Thea Skaanes

Museumsinspektør

UNESCO Samlingerne

Moesgaard Museum