Book samlinger i skoleåret 2020/21

Låneskemaet for 2020/21 er klar.

 

Gå ind på LÅN og se hvilke friske samlinger, der er placeret i nærheden af jer i 2020/21.

De samlinger, der er placeret på Moesgaard Museum og ved Københavns Professionshøjskole (KP) i København kan bookes over hele landet - mod betaling af fragt.

Færre samlinger og udvikling: I skoleåret 2020/21 er 23 samlinger klar til lån. Det er lidt færre end året før, men det har vi gjort for, at vi kan give de samlinger, vi har klar til jer, den opmærksomhed, de fortjener, så I kan få spændende og brugbare samlinger ud til jer. Vi vil derfor opfordre jer - endnu mere - til at sende jeres feed-back. Send gerne jeres ideer, evalueringer og feed-back på en mail til unesco [at] moesgaardmuseum.dk.

Coronasituationen: Udlån af samlinger er aflyst i resten af skoleåret 2019/20 pga. coronasituationen. På grund af krisen er lånebookinger for skoleåret 2020/21 foreløbige, og de afhænger af den gradvise genåbning af samfundet, retningslinjer fra myndighederne (læses på coronasmitte.dk) og de økonomiske konsekvenser og afledte valg, som krisen fører med sig. Vi håber og tror på, at tingene ser lysere ud efter sommerferien. Det, vi har sikret, er: I skoleåret 2020/21 bliver samlinger, der fragtes med fragtmand, hentet fredag formiddag, og næste skole får dem leveret om mandagen. Dermed overholder samlingerne de gældende retningslinjer (5. maj 2020) for sikring mod overfladesmitte med corona, dvs. 72 timers karens. For samlinger, der fragtes i CFUs kørselsordning, vil vi bede jer orientere jer i og overholde de retningslinjer, CFU melder ud. 

Hvis I leder efter låneskemaet for 2019/20, så kan det stadig findes - skoleåret er bare flyttet op i 'bjælken' (se den lyserøde markering på billedet).

Rigtig god fornøjelse med samlingerne!