Fragt

Henvendelse vedrørende fragt kan ske til UNESCO medarbejder Mai Kim Phuong på tlf. 23 44 76 73 eller mkp [at] moesgaardmuseum.dk 
 

Nemmere fragt

Fragten er blevet væsentligt billigere, nemmere og mere gennemskuelig til glæde for jer og os.

Vi har lavet en aftale med Danske Fragtmænd, som betyder, at selve fragten fremover vil blive bestilt centralt fra UNESCO Samlingerne både til og fra skolen.

I vil modtage fragtlabels og fragtbrev pr. mail, som I printer og sætter på samlingen, inden den afhentes. Samlingen vil blive afhentet på skolen om mandagen i skifteugen mellem kl. 13 - 15 . Hvis dette tidsrum ikke passer jer, så kontakt os for en anden aftale.

Paller og standardkasser

I vil modtage samlingerne på paller - det kan være halvpaller eller helpaller. Husk at stille samlingen klar på pallen igen, når den skal hentes af fragtmanden. Standardmålene på vores kasser er cm 50hx80bx50d, men enkelte samlinger har større kasser, hvilket man vil kunne orientere sig om på samlingssiden under 'Detaljer' (klik på pilen). Samlinger, der kan stå på en helpalle (op til 120 cmx80), koster alm. fragtpris, mens de samlinger, der har større kasser end det, vil ryge op i prisen for store kasser (se nedenfor).

Billigere og nemmere priser

Fragt i Jylland, på Fyn og Sjælland: (ikke transport over Storebælt)  Prisen for en samling uanset antal kasser er 471 kr. inkl. miljø- og trængselstillæg ex. kapacitetstillæg (7%), et olietillæg (ca. 16%) og moms. Herudover kommer et administrationsgebyr på 45 kr.

Fragt over Storebælt: Prisen for en samling uanset antal kasser er 765,25 kr. inkl. miljø- og trængselstillæg ex. kapacitetstillæg (7%), et olietillæg (ca. 16%) og moms. Herudover kommer et administrationsgebyr på 45 kr.

Fragt af samlinger med store kasser: Prisen er 706,50 kr. i Jylland, på Fyn og Sjælland og 942 kr. over Storebælt inkl. miljø- og trængselstillæg ex. kapacitetstillæg (7%), et olietillæg (ca. 16%) og moms. Herudover kommer et administrationsgebyr på 45 kr.

Priserne er opdaterede sommeren 2018 med det nye 7%-kapacitetstillæg pålagt af fragtmanden, så ift. 2017-priserne er der en 7% stigning.

Bemærk: Vores aftaler med CFU'erne på Fyn og i Jylland med fri fragt og med deres kørselsdage er stadig gældende. Fragtaftalen med Danske Fragtmænd gælder samlinger, der er placeret på Moesgaard Museum og UCC.